amis1.jpg

 Af journalist, cand. scient. Birger Pedersen

ACTE-MEDICAL er nu i stand til at levere en helt nyudviklet trådløs arbejdsstation ved navn AMiS, hvor der er tænkt på alt med særlig fokus på sygeplejersken, på ergonomi, på hygiejne, og hvor al IT-hardwaren passer sammen.

Så er det slut med de gammeldags, støjende mobile arbejdsstationer, hvor sygeplejersken kæmper en daglig kamp for at holde styr på vildfarne ledninger, hvor enhederne ikke passer sammen, hvor batteriet er løbet tørt alt for hurtigt, og hvor nullermænd og støv forvilder sig ind i de forskellige komponenter, så en ordentlig hygiejne vanskeliggøres.

ACTE-MEDICAL er nemlig nu i stand til at levere en helt nyudviklet trådløs arbejdsstation ved navn AMiS, hvor der er tænkt på alt med særlig fokus på sygeplejersken, på ergonomi, på hygiejne, og hvor al IT-hardwaren passer sammen, så sygeplejersken eller lægen også har alle patientdata ved hånden, uanset hvor de befinder sig på hospitalet.

Banebrydende produkt

Et temmelig banebrydende produkt, som blev præsenteret sidst i marts i ACTE-MEDICALs lokaler på Vallensbækvej i Brøndby, hvor direktør Harald Verloop fra producenten ALPHATRON Medical Innovations med hovedsæde i hollandske Rotterdam fortalte om udviklingen af AMiS.

”AMiS, som står for Alphatron Mobile intelligent careStation, er et helt nyt ”ready for the future” koncept, som leverer mobile arbejdsstationer til hospitalets forskellige afdelinger.

Det kan anvendes i enhver mobil applikation, specielt hvor mobilitet og trådløs kommunikation med elektroniske medicinske optagelser (EMRs) er grundlaget i patientbehandlingen, og det kan foregå ved patientens seng. Det forbedrer patientens sikkerhed, det øger effektiviteten og reducerer omkostningerne,” sagde Harald Verloop.

Der er altså tale om en totalløsning, hvor alt, også computeren, er integreret i en arbejdsstation.

Designet er spritnyt og betyder bl.a., at det er meget nemt at gøre rent, at arbejdsstationen ikke støjer, og at der ikke kræves ventilation. Arbejdsstation er i bunden udstyret med et meget kraftigt Lithium-batteri, som holder en hel arbejdsdag, inden det skal genoplades.

”Vi er i ACTE-MEDICAL meget stolte over nu at kunne præsentere og levere denne arbejdsstation til den danske hospitals- og plejesektor. Der er ganske enkelt tale om et enestående, innovativt produkt, hvor alt passer sammen,” siger salgsdirektør Lars Dich fra ACTE-MEDICAL.

Alt-i-én IT hardware

ACTE-MEDICAL er en temmelig ny aktør på det danske medico-marked. Virksomheden tilbyder effektiv, sikker og rengøringsvenlig IT-hardware til brug i patientnære miljøer på hospitaler, klinikker og plejehjem. Produktprogrammet er sammensat fra nogle af verdens førende hardwareproducenter, og alle produkter er medicinsk godkendte.

Sortimentet omfatter en række ”alt-i-en” IT-hardware-produkter, hvor PC, tastatur og monitor er integreret i én og samme enhed, hvor også touchskærms-teknologi indgår.

Produkterne fungerer som multifunktionelle kommunikationscentraler, hvor al vital information kan registreres, lagres og hentes lige dér, hvor behandlingen og dialogen med patienten foregår.

Produktprogrammet omfatter Point-of-Care terminaler, der er multifunktionelle datacentraler, Infotainment/kombiterminaler, der er multimedieenheder til sjov og alvor, monitorer til ethvert formål, herunder klinisk diagnosticering, endoskopi, konference- og planlægningstavler, Tablet PCér, der er sygeplejerskens tredje hånd med patientdata her og nu, stuegangsvogne, mus og tastaturer samt monteringsløsninger.

 

For yderligere oplysninger

kontakt ACTE-MEDICAL:

Ingrid Saunders, Medical Area Manager, mobil: +45 28 114 669, email: i.saunders@acte.dk

Eik Mejdahl, Technical Product Manager, mobil +45 23 689 400, email: e.mejdahl@acte.dk